Jørn Ritsmar var billedkunstner bosiddende på Hornsherred i Nordsjælland. Han var en lokal vigtig kunstnerisk skikkelse og personlighed gennem flere årtier. Jørn afgik ved døden i december 2021 og efterlader sig hundredvis af kunstværker.
Jørn var særdeles produktiv som kunstner og stod i mange år i lære hos den hollandske billedkunstner Laurentius van Dam.
Jørn udviklede sig løbende gennem sit kunstnerliv og skabte billeder, der efterlader beskueren i et relevant og betænksomt univers i oftest stærke farver og intense blikke fra de ansigter, der i langt overvejende grad er omdrejningspunktet.
Det er håbet fra familen efter Jørn, at disse værker nu kan få et nyt liv og bidrage med de historier, der i sin tid formede dem gennem hans tanker.
Denne hjemmeside præsenterer en række af værkerne, og de er alle til salg. De vil enten blive fremsendt, bragt direkte til døren eller vil kunne afhentes i København (Teglholmen). Der vil løbende blive vist flere billeder her på siden.
Derudover vil det blive annonceret, så snart billederne vil være at finde på udstillinger og på gallerier.